• Parterapi 8000 Århus C
  • Parterapi 8000 Århus C
  • Parterapi 8000 Århus C
  • Parterapi 8000 Århus C
  • Parterapi 8000 Århus C
  • Parterapi 8000 Århus C
  • Parterapi 8000 Århus C
  • Parterapi 8000 Århus C
Parforholdets faser

Ethvert parforhold må igennem nogle faser. Den første fase er forelskelsen, noget af det mest oplivende og betagende i livet.

Vi lever vi i en tro på det perfekte parforhold. Vi har det dejligt og vore hæmninger og begrænsninger opleves næsten ikke. Vi føler os hele, levende og vores forelskelse bekræfter os i drømmen om den 'sande og enkle kærlighed'. Men jo større denne drøm er, jo større bliver skuffelsen og smerten i den næste fase, den fase man kunne kalde 'magtkampen.' Illusionerne brister og det vi forelskede os i, ved vores partner, kommer vi til at hade.

En kløft af tavshed og vrede åbner sig imellem os. Vi føler os mislykkede, måske overvejer vi om det er den rigtige vi lever sammen med.

Der er to måder at reagere på. Den ene er at flytte fra hinanden, gå hver til sit. Den anden er at glide ind i et parallelt liv. Vi har jo vores bolig, vores børn osv. - men kærligheden, ømheden, glæden og nærheden er væk. Alt liv i forholdet er væk, og vi har opgivet, at det kunne være anderledes.

Både den romantiske fase og magtkampenes fase er ubevidste og reaktive faser, og de er helt normale - faktisk kan man se dem som mellemstationer på vej mod et mere bevidst kærlighedsforhold. Når vi er forelskede fantaserer vi, i magtkampen handler det om overlevelse og i kærlighedsrelationen lever vi - blomstrer vi.

Man kan se den konflikt og den smerte vi oplever i magtkampen som noget udviklingen forsøger at bryde igennem. Eller for nu at sige det på en anden måde - der er en mening med smerten. Der er noget som behøver at forandres. Ganske ofte mener vi, at det er vores partner der er noget galt med, ham eller hende som burde forandre sig. Men måske skulle vi pudse vores briller, og prøve at se på vores partner på en lidt anden måde.